Lynladning til tung transport starter med strømmen bag laderen

For personbiler er lynladning ved at blive hverdag: på lange ture, ved butikker og på travle offentlige pladser. For vognparker, busser, servicekøretøjer og godstransport er det mere end det. Ladningen skal passe ind i køreplaner, bilernes rotation og de aftaler, man har med sine kunder.

Samtidig stiger elforbruget. I juli 2026 forventede Det Internationale Energiagentur (IEA), at det globale elforbrug vokser med 3,6 % i 2026 og med yderligere 3,8 % i 2027, drevet af industri, transport, køling og datacentre. Ladeinfrastrukturen lægger noget nyt oveni: et stort forbrug samlet ét sted, og ofte på samme tid.

Derfor er lynladning blevet et spørgsmål om infrastruktur. Hvor laderne skal stå, er stadig vigtigt. Det svære er at få strøm nok frem, hurtigt og stabilt, og på en måde, der kan bygges ud senere. Tung transport viser det tydeligst. En vognmand har ikke råd til lange ladestop, og jo kortere stoppet er, jo mere effekt skal der til for at få energien ind uden at forstyrre driften. Det gælder i øvrigt alle steder, hvor tiden er knap, og dér er det infrastrukturen bag laderen, der afgør, om det hele virker.

En ellastbil stiller helt andre krav end en personbil. På lange ture skal ladningen passe ind i bilens driftscyklus. DC-ladere med høj effekt leverer allerede flere hundrede kilowatt, og Megawatt Charging Systems (MCS) er på vej over 1 MW. Målet er at få energi nok ind under et kort stop, så bilen kommer videre.

Hvor længe kan jeres lastbiler holde stille for at lade, før det går ud over driften?

Godstransport er ikke det eneste sted, lynladning bruges, men det er ofte det mest krævende. Her mødes alle de svære ting på én gang: høj effekt, kort tid til at lade, mange biler, der lader samtidig, et begrænset net, trange pladser og et behov for at kunne vokse.

TSG-koncernen har været med i flere projekter, der viser, hvad det kræver i praksis. I Spanien har TSG været med til at etablere det første MCS-anlæg til tunge køretøjer hos Grupo Disfrimur, med op til 1.440 kW. I Frankrig har TSG leveret en ladestation på depotet hos Gautier Fret Solutions. Det er et anlæg på 400 kW, der kan udbygges til 600 kW, med en transformer på 1.250 kVA og hele elinstallationen, designet ud fra vognparkens drift og den vækst, der kommer.

De to projekter peger samme vej. Elektrisk godstransport afhænger af lastbiler og ladere, men lige så meget af den infrastruktur, der forbinder dem og giver dem strøm.

Et ladeprojekt med høj effekt er først og fremmest et elprojekt. Før den første lader kommer op, skal man vide, hvor meget kapacitet der er i nettet, og hvad behovet bliver fremover. Afhængigt af stedet kan det betyde ny nettilslutning, mellem- eller højspænding, transformer, fordeling, batteri, solceller, anlægsarbejde og digital overvågning.

Transformeren spiller en central rolle. Den skal dimensioneres efter hele stedets forbrug og den udbygning, der kommer, og ikke kun efter laderne. Det bliver endnu vigtigere, når flere biler lader på én gang, eller når ladeparken skal vokse over tid.

Man kan ikke bare lægge ladernes effekt sammen og kalde det et design. Belastningsprofiler, samtidighed, nettets begrænsninger og den måde, bilerne faktisk bliver brugt på, skal med i regnestykket.

Hvor meget kan jeres tilslutning levere, når hele vognparken kommer hjem på samme tid?

Pladsen betyder også noget. Lastbiler skal kunne køre ind, vende og holde, og ladere, teknikrum og transformer skal placeres, så driften er sikker og effektiv. På tankstationer og ladehubs påvirker det også kundernes oplevelse af stedet.

Derfor er TSG Charge bygget som en samlet leverance: fra teknisk design og myndighedsgodkendelse til nettilslutning, el- og anlægsarbejde, idriftsættelse og vedligehold i mange år frem. Hvor projektet kræver det, indgår transformer, batteri, solceller og energistyring i løsningen.

En af de største flaskehalse er kapaciteten i nettet. Selv når behovet er klart og placeringen er god, kan det lokale net ikke altid levere den effekt, der skal til. En netforstærkning tager tid, og imens venter driften.

Her gør fleksibilitet en forskel. Et batteri på stedet lades op, når belastningen er lav, eller når solcellerne producerer mere, end stedet bruger, og giver strømmen fra sig, når bilerne skal lades. Det tager toppen af belastningen og får mere ud af den tilslutning, man allerede har.

Et batteri kan give jer effekten nu, mens I venter på, at nettet bliver forstærket.

I Danmark leverer vi batterianlæg og solceller sammen med vores søsterselskab NRGreen. Læs om batterianlæg hos NRGreen →

Energistyring giver endnu mere kontrol. Når forbruget på hele stedet måles løbende, kan ladeeffekten justeres efter den kapacitet, der er, efter hvilke biler der skal først af sted, og efter hvad der ellers trækker strøm.

TSG-koncernens platform EnergyHUB samler det hele i ét cloudbaseret system: ladere, net, solceller, batteri, bygningens installationer og andre energianlæg. Operatøren kan følge, styre og optimere energien på hele stedet med dynamisk lastbalancering, peak shaving og bedre udnyttelse af den strøm, stedet selv producerer.

Et ladested er altså ikke kun så godt som den effekt, der er installeret. Det kommer også an på, hvor klogt den effekt bliver styret. I Holland har TSG og Pixii sat en 150 kW-lynlader med batteri op på et sted, hvor nettilslutningen kun er på 40 kVA. Batteriet gør ladningen uafhængig af nettets begrænsning, og stedet kan noget, det ellers ikke ville kunne.

En 150 kW-lynlader på en tilslutning på 40 kVA. Det er batteriet, der gør det muligt.

Lynladning ser forskellig ud, alt efter hvor og hvordan bilerne kører. På et depot følger ladningen vognparkens planer, så bilerne lader, mens de læsses, losses eller holder pause. Langs de store transportkorridorer skal offentlige ladehubs kunne tage mange biler med kort ventetid. På blandede steder som en tankstation deler lynladeren plads med butik, brændstof, solceller og betaling, og så skal det hele spille sammen teknisk.

Det kan ses i koncernens projekter rundt om i Europa. I Holland har TSG leveret WattHub Geldermalsen, en stor ladehub til ellastbiler og entreprenørmaskiner med 36 Kempower Satellite-ladere, seks transformere på 600 kW og en samlet kapacitet på 3,6 MW. I Italien har TSG hjulpet Milence med selskabets første ladehub i landet, ved Bagnolo San Vito tæt på motorvej A22. Den har 400 kW ladeinfrastruktur, er forberedt til MCS og er en del af en større europæisk korridorstrategi for elektrisk godstransport. Dertil kommer tidligere projekter i Tyskland og Spanien.

Der findes ingen fast skabelon. Hvert sted skal designes efter, hvordan det faktisk bliver brugt, hvad enten det er et privat depot, en offentlig korridor eller en hub med flere energiformer.

De fleste vognmænd skifter ikke hele vognparken på én gang. På depotet kører diesel, HVO, gas og el side om side i mange år, og ladningen skal passe ind i den drift, der allerede er. Det er den virkelighed, vi bygger efter.

Diesel, HVO, gas og el kommer til at køre side om side på depotet i mange år.

Hos TSG i Danmark starter et ladeprojekt derfor med jeres ruter, jeres depot og den kapacitet, I har i tilslutningen. Derfra designer vi løsningen, installerer og sætter laderne i drift, og vi servicerer dem bagefter. I ejer laderne, og strømmen går direkte til jer. Laderne kan også kobles til de brændstof- og vognparksystemer, I allerede har hos os.

Hvordan det ser ud i praksis, kan du se hos Orkan på Island, hvor brændstof og ladning kører i samme system. Læs Orkan-casen →

Ladeinfrastruktur med høj effekt er en investering, der skal holde i mange år. Lastbilerne udvikler sig, vognparkerne vokser, og behovet for ladning bliver større og mere komplekst. Infrastrukturen skal derfor bygges med plads til mere: flere ladere, højere effekt, flere biler på én gang og et net, der ændrer sig undervejs. Det kræver, at nettilslutning, transformer, fordeling, ladere, batteri, solceller og energistyring tænkes sammen fra begyndelsen.

TSG-koncernen har over tid bygget kompetencer op inden for elektrisk mobilitet, elinfrastruktur, solenergi, batterilagring og energistyring, både ved egen vækst og gennem opkøb i Europa. Koncernen har installeret over 55.000 ladepunkter i 30 lande. Med lokale tekniske teams i hvert land kan vi levere hele løsningen tæt på kunden.

Efterhånden som lynladning bliver mere udbredt, bliver ladesteder til små energihubs, og hvor godt de fungerer, afhænger af, hvordan energien styres og balanceres over tid. For en vognmand handler det i sidste ende om at få den rigtige mængde strøm i lastbilen på det rigtige tidspunkt, så den kan komme ud at køre.

Artiklen bygger på TSG-koncernens artikel “Fast Charging Infrastructure: Building the Energy Backbone of Electric Mobility” fra 22. september 2026.