Energinet vil have batterier til at aflaste elnettet

Energinet kalder nu batterier en del af løsningen på manglende netkapacitet. I en udmelding den 11. september skriver selskabet, at batterierne i endnu højere grad skal bidrage positivt til elsystemet og til den grønne omstilling, og at det kræver de rigtige rammer, så de hjælper dér, hvor de skaber mest værdi for elnettet.

Rammerne bliver bygget nu, og de kommer til at gælde for enhver virksomhed med et site, hvor kapaciteten på tilslutningen er stram.

Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Systemansvar i Energinet, siger:

„Jeg ser absolut batterier som en meget vigtig del af et elsystem, der bliver grønnere og grønnere. Der bliver brug for meget mere fleksibilitet og udjævning af toppe og dale i både elproduktion og elforbrug. Batterierne er gode til at balancere elsystemet. Men de skal også, i langt højere grad end i dag, kunne hjælpe med at løse problemerne med netkapacitet. Derfor arbejder vi benhårdt på, at batterier får de rette muligheder for at agere netvenligt i transmissionsnettet.“

Der ligger to opgaver i citatet, og kun den ene er løst. Balanceringen klarer batterierne i forvejen. Bidraget til netkapaciteten skal flytte sig, og det er den del, Energinet nu bygger vilkår til.

Energinet lægger teknologiens udvikling til grund. Priserne er faldet, teknologien er modnet hurtigt, og et batteri kan reagere langt hurtigere i elnettet end mange andre løsninger, og det er de egenskaber, der gør det muligt at tage toppen af belastningen og lagre strøm fra sol og vind, indtil behovet er der.

Energinet og de danske elnetselskaber har på kort tid haft en voldsom efterspørgsel på nyt elnet. Derfor skal der sættes ekstra fart på udbygningen af eltransmissionsnettet, og der skal prioriteres i de mange ansøgninger. Sideløbende skal der findes nye løsninger, så det net, der allerede ligger, bliver udnyttet bedre eller aflastet.

I den sidste kategori er batterier oplagte, skriver Energinet, som samtidig er præcis på et punkt. Batterier er ikke et alternativ til at bygge mere elnet. De supplerer netudbygningen og hjælper Energinet med at få mere ud af den kapacitet, der allerede findes.

Den positive holdning har en afgrænsning, som Energinet selv skriver frem. Selskabet ser positivt på batterierne, når de agerer på en måde, der aflaster og ikke belaster eltransmissionsnettet, eller på en måde, der ikke kræver yderligere elnet.

Mange batterier vil typisk købe el, når prisen er lav, og sælge igen, når den er høj. For batteriejeren giver det god mening. Men styres anlægget kun efter pris, kan det komme til at belaste elnettet på de samme tidspunkter som andet stort elforbrug, og bruger batterierne netkapacitet i spidslastperioder, kan det øge behovet for netudbygning og skabe ventetid for industri og andre grønne projekter.

Kim Willerslev Jakobsen sætter den kommercielle betingelse op:

„Batterier kan vise sig at blive en rigtig god idé i et presset elnet. Men vi skal have løsninger, hvor batterierne bliver attraktive for investorerne og samtidig giver værdi for elsystemet. Det kræver, at vi kan styre og aftale, hvornår batterierne bruger nettet, så de aflaster i stedet for at lægge yderligere pres på kapaciteten.“

Læg mærke til investorhensynet. Et anlæg, der kan afbrydes, er stadig et anlæg, nogen har lånt penge til, og så bliver det afgørende, hvor forudsigelig begrænsningen er.

Det konkrete redskab hedder begrænset netadgang, forkortet BNA. Anlægget får adgang til nettet, men kan afbrydes, begrænses og styres af Energinet i de timer, hvor kapaciteten er mest efterspurgt.

I dag findes det i to udgaver, begge på transmissionsnettet. Begrænset netadgang for elforbrugskunder. Og midlertidig begrænset netadgang for elproduktionskunder, altså indfødning.

Energinet udvikler aktuelt metoder, der samlet set skal sikre, at begrænset netadgang kan tilbydes alle kunder på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Der er seks BNA-produkter på vej, og det første er i høring.

Selskabet vil desuden invitere markedsaktørerne til dialog om udviklingen af fremtidige netprodukter, der potentielt kan imødekomme yderligere efterspørgsler fra netkunderne. Kim Willerslev Jakobsen begrunder det sådan:

„Batterimarkedet har udviklet sig meget hurtigt, og opstillerne ser hele tiden nye muligheder, også muligheder, der kan være en gevinst for eltransmissionsnettet. Derfor ønsker vi løbende at få aktørernes input til både udfordringer og løsninger.“

To ting er centrale i det arbejde. Nye løsninger skal kunne driftes sikkert af Energinet, og de skal kunne godkendes af Forsyningstilsynet. Energinet bemærker samtidig, at der både i Danmark og i udlandet arbejdes med løsninger, hvor batterier kan bruges til at frigøre mere netkapacitet, så mere grøn produktion og mere elforbrug kan tilsluttes.

Energinet peger på to steder, hvor anlæggene gør arbejdet i dag.

Det første er balanceringen. Energinet køber systemydelser for at sikre, at der hele tiden er balance mellem forbrug og produktion, og et batteri er hurtigt nok til at levere dem. I omegnen af 300 MW batterier og 100 MW elbiler er allerede godkendt til at levere systemydelser, og der kommer hele tiden flere MW ind i systemydelsesmarkederne. Elbilerne i det tal er en pointe i sig selv, for en ladeflåde er dermed allerede med til at balancere systemet og ikke bare et forbrug, der skal dækkes.

Det andet er de anlæg, der bliver sat op i forbindelse med eksisterende solcelleparker eller vindmøller. De kan opsamle el fra solcelleparken, når solen brager ned, og sende strømmen ud senere, når produktionen er lavere og behovet større. Den aftalte kapacitet bliver ikke større, men den bliver brugt bedre, og Energinet skriver, at det kan gøre et VE-projekt mere netvenligt uden nødvendigvis at kræve flere kabler eller mere kapacitet.

Vi ser den samme begrænsning i ladeprojekter. For en transportvirksomhed, der skal lade køretøjer på eget depot, er den ledige kapacitet på tilslutningen det, der afgør, hvor mange og hvor kraftige ladere der kan komme op, og spørgsmålet melder sig tidligt i projektet.

Et batteri på sitet kan lades op i de timer, hvor der er plads i nettet, og levere høj effekt til ladning i løbet af dagen, uden at tilslutningen skal udvides. Den mekanik gælder også et tankanlæg, der får ladestandere ved siden af det forbrug, der allerede er.

Derfor er de nye vilkår interessante ud over batterimarkedet. Bliver adgangen til nettet noget, man kan aftale, får flere sites en farbar vej til elektrificering, også de sites hvor en udvidelse af tilslutningen ikke er realistisk lige nu.

Vilkårene er ikke endelige. Hverken høringen af det første BNA-produkt eller dialogen med markedet er afsluttet.

Retningen er til gengæld klar nok til at planlægge efter. Hvornår anlægget må bruge nettet bliver et vilkår på linje med, hvor meget kapacitet der er ledig på sitet, og det gør netadgangen til en forudsætning for dimensioneringen i stedet for noget, der bliver ordnet bagefter.

Systemansvaret arbejder nu selv på at gøre plads til anlæggene på vilkår, der passer til et presset elnet. Det er en anden situation end at stå i kø efter kapacitet.

TSG arbejder med energilagring og solenergi i Danmark gennem NRGreen, som TSG købte i 2025. NRGreen projekterer, bygger, nettilslutter og servicerer solceller og batterianlæg på samme site, og i Sorø er 10 MW solceller og et batterianlæg på 10 MW og 20 MWh under opførelse. Det er anlæg af den type, de nye tilslutningsvilkår kommer til at gælde for.

Ud over Danmark har TSG egne teams i alle syv nordiske og baltiske lande og er del af en gruppe i 30 lande. Læs mere om, hvordan energiperspektivet blev udvidet i Danmark, i artiklen TSG udvider med sol og BESS i Danmark.

Energinets udmelding kan læses på energinet.dk.