Spring til indhold
TSG Solutions Nordics
Kontakt
Bess

Hvad er et BESS-anlæg?

Et BESS-anlæg er et intelligent batterisystem, der lagrer elektricitet og leverer den igen, når behovet eller værdien er størst. Batteriet kan oplades fra elnettet, fra solceller eller fra andre vedvarende energikilder — og anvendes til at reducere energiomkostninger, skabe nye indtægter eller sikre forsyningskontinuitet.

Teknologien reagerer på millisekunder, hvilket gør BESS særligt effektiv i et elnet med stigende andele af sol- og vindenergi. I Danmark er behovet for energilagring voksende: flere elprissvingninger, stigende elektrificering og krav til fleksibilitet driver efterspørgslen.

Hvad kan et BESS-anlæg bruges til?

Integration med solceller

Overskudsproduktion fra solceller lagres og bruges, når elprisen er høj — eller når solen ikke skinner. Kombinationen øger selvforsyningsgraden, forbedrer ESG-profilen og styrker business casen for begge teknologier. TSG leverer og drifter begge løsninger under én aftale.

Peak shaving og effektoptimering

Reducer spidslastomkostninger og undgå udgifter til netudvidelse. Særligt relevant for produktionsvirksomheder, logistik, køle- og fryseanlæg og ladeinfrastruktur til el-flåder.

Backup og forsyningssikkerhed

Et BESS reagerer på millisekunder og fungerer som UPS i stor skala. Det sikrer uafbrudt drift af kritiske installationer: serverrum, automatiserede produktionslinjer, kølesystemer og ventilationsanlæg. Kan kombineres med generator for yderligere robusthed.

EV-ladning og flåde-depots

Et BESS til ladeinfrastruktur styrer effektbelastningen fra el-flåden og hindrer dyre effektspidser. TSG Charge og TSG Power leverer den integrerede løsning — ladestandere, battery buffer og styringssystem fra én partner.

Korte tilbagebetalingstider og stærk totaløkonomi

Business casen for BESS er blandt de mest attraktive inden for energiinfrastruktur. Typisk tilbagebetalingstid: 2–4 år, afhængigt af anlæg og anvendelse.

Afkastet skabes gennem kombinationen af:

  • Systemydelser (FCR, aFRR, FFR)
  • Energiarbitrage
  • Reducerede spidslastomkostninger
  • Undgåede netudvidelser
  • Øget egetforbrug fra solceller

Vil I vide, hvad en BESS-investering kan give jeres virksomhed? TSG udfærdiger en uforpligtende business case baseret på jeres faktiske elforbrug og forhold. Kontakt os for at vide mere.

Tre veje til afkast

Elmarkedet svinger mere end nogensinde, og efterspørgslen på elektricitet fortsætter med at stige, samtidig med at vi arbejder mod et CO₂-neutralt samfund i 2050. Derfor bliver det stadig vigtigere for virksomheder hurtigst muligt at opnå størst mulig energiuafhængighed.

Med et industribatteri kan du tage kontrol over din energiforsyning og reagere optimalt på et volatilt elmarked ved at anvende den lagrede elektricitet, når elpriserne er højest.
Systemydelser og netbalancering

Systemydelser og netbalancering

Det danske elnet skal holde 50 Hz. Når frekvensen afviger, kompenserer Energinet leverandører der bidrager til balance. Et BESS-anlæg reagerer automatisk på millisekunder — og er dermed den mest konkurrencedygtige teknologi til at levere:

• FCR (Frequency Containment Reserve)
• aFRR (Automatic Frequency Restoration Reserve)
• FFR (Fast Frequency Response)

Systemydelser kører automatisk og kan kombineres med arbitrage og peak shaving. Tilbagebetalingstider på 2–4 år er realistiske. I aktive projekter ses afkast over 25 % ikke sjældent.

Energihandel og arbitrage

Energihandel og arbitrage

Oplad batteriet, når elprisen er lav. Brug eller sælg energien, når priserne topper. Intelligent software styrer strategien automatisk og udnytter prisudsving på spotmarkedet hele døgnet.

Kombinationen af arbitrage og systemydelser giver den stærkeste business case.

Peak shaving

Peak shaving

Siden 2023 beregnes kapacitetstariffen delvist ud fra spidsforbrug. Et BESS-anlæg udjævner disse spidser: batteriet leverer strøm i belastningsperioder og genoplades i lavlastperioderne. Det kan sænke din effektafgift markant og udskyde eller helt eliminere behovet for dyr netudvidelse.

Case: Gubra
100% vedvarende energi til biotekindustrien

“Denne sol- og batteripark afspejler vores engagement i at investere i projekter, der gør en reel forskel — både for klimaet og for naturen.”
Henrik Blou, CEO, Gubra & Gubra Green

Gubra driver energiintensive bioteklaboratorier i Sorø, hvor elektricitetsforbrug udgør den største del af virksomhedens direkte operationelle udledninger. Med bæredygtighed som et strategisk fundament skulle løsningen sikre 100% grøn strøm — uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden for kritiske forskningsoperationer.

TSG, gennem vores danske enhed NRGreen, leverede en færdig hybridløsning: en 2 MW solcelle- og batteripark designet til at dække Gubras samlede elforbrug med lokalt produceret, vedvarende energi. Energi produceret i spidsproduktionsperioder lagres i batteriet og anvendes, når efterspørgslen er højest — hvilket sikrer uafbrudt forsyning til laboratorieoperationer.

TSG og NRGreen varetog hele projektforløbet: konceptudvikling, projektering, myndighedsgodkendelse, anlægsarbejde, installation og idriftsættelse.

Resultater:

  • 1.950.000 kWh produceret pr. år
  • 306 ton CO₂ reduceret pr. år
  • 100% af energiforbruget dækket af vedvarende energi
  • Styrket energiuafhængighed og reduceret eksponering over for markedsvolatilitet

Projektet viser, hvad der er muligt, når sol og BESS kombineres af én samlet partner — og sætter en skalerbar standard for fremtidige hybridenergi-anlæg inden for industri og life science.

Læs mere om projektet her

Hvorfor TSG og NRGreen?

TSG er én af Europas største leverandører af energiinfrastruktur — med over 7.000 ansatte i 31 lande. I Danmark leveres BESS-løsninger i tæt samarbejde med NRGreen, TSG’s specialistarm for BESS og energilagring, med 12 år i branchen og over 350 kunder.

  • Landsdækkende service, 24/7

    TSG’s serviceorganisation dækker hele Danmark. Hurtig reaktionstid og proaktiv overvågning via TSG Protect sikrer maksimal oppetid — afgørende for anlæg der genererer indtægter i realtid.

  • Langsigtet tryghed

    TSG er her i dag og om 15 år. Det giver ro, når man investerer i infrastruktur med en levetid på 12–15 år.

  • Én partner for hele energiinfrastrukturen

    Det er her, TSG skiller sig fra de fleste: vi leverer ikke bare et batteri. Vi kan integrerer det i en samlet løsning: BESS, solceller, ladestandere, betalings- og styringssystemer: Én platform til energi, transaktion og drift Én leverandør. Ét ansvar. Hele løsningen.

Sådan kommer I i gang

1. Indledende dialog

Vi afdækker jeres elforbrug, nettilslutning og mål. Uforpligtende og uden omkostninger.

2. Siteanalyse og business case

TSG udfærdiger en konkret business case med beregnet tilbagebetalingstid og afkastpotentiale.

3. Design og projektering

Anlægget dimensioneres og designes til jeres specifikke behov — inklusive myndighedsgodkendelse og nettilslutning.

4. Installation, idriftsættelse og service

TSG’s egne teknikere varetager installation og idriftsættelse. Typisk 6–12 måneder fra analyse til drift.

Klar til næste skridt?

Kontakt TSG Power for en uforpligtende dialog om jeres energisituation og potentialet for et BESS-anlæg.

Kontakt TSG Power

Leave a message

Kontakt

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.