TSG accelererer udviklingen mod ansvarlig mobilitet med det største opkøb til dato

TSG annoncerer opkøbet af Ranzato Impianti Srl, en vigtig aktør inden for elektriske, tekniske projekter og tjenester. Tilføjelsen af Ranzato Impianti, som er opkøb nummer 15 på mindre end 18 måneder i Europa, afspejler TSG’s dynamik og vækstambitioner inden for nye energiformer til mobilitet, og især inden for elektrisk mobilitet.

Med overtagelsen af Ranzato Impianti, der er beliggende i Padova i det nordøstlige Italien, integrerer TSG et specialiseret hold af eksperter med solid knowhow inden for design, installation og vedligeholdelse af elektriske tjenester, termohydraulik og energieffektivitetsprojekter. Opkøbet er med til at styrke TSG’s kapacitet inden for elektrisk mobilitet, samtidig med at det udvider vore udbud af tekniske tjenester, og fuldender vores geografiske dækning i Italien.

Overtagelsen af Ranzato Impianti Srl er TSG’s hidtil største opkøb med en omsætning på over 30 millioner euro og næsten 200 ansatte. Denne transaktion følger efter 9 andre nylige opkøb inden for elektroteknisk service i Europa (Italien, Danmark, Storbritannien, Spanien, Belgien og Holland), hvor TSG har til hensigt at styrke sine positioner yderligere for bedre at kunne imødekomme efterspørgslen på alternative og ansvarlige drivmidler.

Alle TSG-teams byder samtlige Ranzato Impianti-kolleger hjerteligt velkommen. Vi ser frem til at hjælpe endnu flere kunder med at optimere deres energiforbrug og omkostninger til mobilitet.

You are using an outdated browser . Please upgrade your browser to improve your experience.

To upgrade your browser we refer you to:

browsehappy.com Close